”Animal Free Protein – fermentation produced milk protein”

Cellulær fødevareproduktion (både non-GMO og GMO) har potentiale til at transformere den animalske fødevareproduktion pga. hastigt faldende omkostninger og radikalt mindre klimabelastning i forhold til mælk og kød. CRISPR  giver forskere værktøjer til at manipulere genetisk materiale i ex. gærceller til at producere molekyler med præcise egenskaber. Man kan nu designe, syntetisere og oprense proteiner, som nu gør det muligt at tage landbrugsdyrene ud af ligningen.

Visionen er at skabe en dansk hub for cellulær og cirkulær fødevareproduktion, hvor vi skal udnytte de danske kompetencer i krydsfeltet biotek og fødevareproduktion. Netværket skal bygge bro mellem forskningen og innovation af nye cellebaserede fødevarer.

Netværkets formål er at belyse muligheder og barrierer for nye fødevarer baseret på bæredygtig produktion af mælkeproteiner via fermentering. Netværksprojektet forbinder de danske aktører og skaber en “road map” og et springbræt til større og tungere innovationsprojekter inden for cellulær fødevareproduktion.

Netværket er et pre-kompetitivt forum på tværs af videnskaber, brancheorganisationer, virksomheder, forbrugere og myndigheder. Netværket kører på 2 niveauer, hvor kernen består af partnere fra alle led i værdikæden, som modner og deler ideer, viden og erfaringer. Derudover formidler netværket viden, der kvalificerer forbrugerdebatten om temaet

Food Trends 2021

COVID19 pandemien har rystet os som mennesker, samfund og erhverv. Den har udfordret vaner, globale forsyningskæder, omformet vores måde at arbejde på og forbruge samt ændret vores sociale omgangsform – midlertidigt eller måske mere permanent?

”Food Trends 2021” er ikke en prognose, men snarere en øvelse i at finde frem til ideer, der ikke bare spejler verden, som den er, men som den bliver.

COVID19 har rystet posen, så der er ingen grund til at tro, at fremtiden bliver som fortiden.

Du kan læse “Food Trends 2021” – klik her.

Ismejeriet Tøvestensgaarden

Tøvestensgaarden ønsker at blive en kulinarisk destination ved at forædle gårdens råvarer og derigennem formidle viden om fødevarer, dyrene og jorden. Først trin på rejsen er, at Tøvestensgården økologisk mælk, som produceres på naturgræs og hø fra Tude Ådal, også skal sælges direkte til kunderne via gårdens ismejeri og gårdbutik. Gården skal på sigt blive en destination for lokale samt turister fra Trelleborg og Storebæltskystens sommerhuse.

Mie og Michael Andersen er igang med at transformere gårdens gamle øst-længe til ismejeri og gårdbutik, så kunderne kan besøge gårdene, se produktionen, klappe kalvene eller sidde på gårdspladsen med isen og drikke kaffe.

Tøvestensgaarden bliver samtidig Ostebørsens “showroom” for Naturmælks og Ostebørsens græsmælk, som kunderne kan tage på landet og opleve hvordan mælken produceres og dyrene passes.

Projektet støttes af LAG-Slagelse

Du kan læse mere om græsmælk fra Tøvestensgaarden hos Ostebørsen eller NCFL’s blog.

Høproduktion af naturgræs på Tude Ådal – vinterfoder til til græskøerne på Tøvestensgaarden

Food Trends 2019

Traditionen tro har vi været ”rundt” i verden for at lade os inspirere. Indtrykkene er samlet i vores helt eget bud på Food Trends 2019. Vi håber det kan være til fornøjelig inspiration.

Det helt centrale i 2019 for ikke industrielle fødevarevirksomheder er at indarbejde klima og bæredygtighed i deres lokalt forankrede forretnings model.

Du kan læse mere i Food trends 2019 – version 2.

 

Hyperlokale økologiske fødevarer 2018


Viventes er partner i Kødsnedkerens projekt om “Hyperlokale økologiske fødevarer”.

Den bevidste økologiske forbruger vil også have lokal convenience. Kødsnedkerens DNA er slagterhåndværk, charcuteri og lønarbejde for områdets økologiske gårdbutikker. Alt er økologisk, lavet fra bunden og ”hyperlokal”. Kødsnedkeren vil videreudvikle sine partnerskaber med gårdbutikker, lønproduktion og der med løfte den kulinariske kvalitet og madoplevelser for en bredere kreds. Visionen er, at fødevarer produceres, forarbejdes og spises lokalt i Nordsjælland.

Formålet med projektet er at udvikle Kødsnedkerens økologiske forarbejdning til gårdbutikker i Nordsjælland med 100 % lokal sporbarhed. Projektet vil udvikle samt øge produktion og afsætning af økologisk håndværks charcuteri, samt økologiske færdigretter og mad ud af huset. De lokale fødevarer skal præsenteres i bæredygtig emballage. Kødsnedkeren etablerer partnerskaber med områdets økologiske råvareproducenter og gårdbutikker om hyperlokale økologiske fødevarer. Projektet støttes af Fonden for økologisk landbrug.

Food Trends 2018

Vi har igen været ”rundt” i verden for at se på tendenser. Her kommer Viventes’ helt eget bud på 2018 tendenser målrettet mindre fødevareproducenter.

I uprioriteret rækkefølge kommer her vores bud på, hvad  det kommende år vil byde på følgende overskrifter:

  • Det makroøkonomiske opsving
  • “It all starts with agriculture”
  • Hyperlokalt – lokal fødevareproduktion – en vækststrategi.
  • Hipsterbevægelsen
  • ”Booze-free”
  • ”Beyond Meat”
  • Opgradering
  • Maden bliver mobil
  • Transparens.
  • Gastronomisk turisme. 
  • Etc.

Læs mere på. Food trends 2018 – version 3

Partnerskabsmodeller for mindre økologiske grøntsagsavlere

De mindre økologiske grøntsagsavlere i Danmark er trængte i et marked med få domminerende aktører og relativt høje indtrængningsbarrierer i de store detailkæder. Derfor har vi sammen med Søris samlet en gruppe mindre avlere, som sammen kan skabe merværdi i alle led i værdikæden og tilsammen opnå brede i sortiment og volumen.

Formålet med projektet er, at Søris udvikler en ny forretningsmodel og værktøjer til at styre det meget komplekse produktionssystem, med mange avlere, på mange lokaliteter, med et bredt udbud af forskellige afgrøder. Vi forsøger at optimere forskellige geografiske beliggenheder og terroir, som kan bidrage til øget mangfoldighed for kunderne. Når afgrøderne dyrkes hos flere producenter mindskes sårbarhed over for sygdomme og vejrlig. Dermed bliver systemet robust og skaber leveringssikkerhed.

Projektet er støttet af Fonden for økologisk landbrug.

 

101 Madoplevelser i Nordsjælland

Viventes er projektleder på udvikling af madoplevelser og oplevelsesøkonomiske forretningsmodeller for fødevareproducenter i Nordsjælland.

Visionen er at gøre Nordsjælland til en kulinarisk destination, hvor mad er motor for udvikling og jobskabelse. Madoplevelser skal blive et ”reason to go” ved at højne kvalitet og attraktivitet. I daglig tale kalder vi det ”101 Madoplevelser”, som en del af et større Region H støttet projekt.

Viventes vil i regi af Smag på Nordsjælland derfor de næste 2 år arbejde med udviklingen og formidlingen af madoplevelser i et oplevelsesøkonomisk perspektiv, med fokus på attraktivitet for lokale såvel som turismen, økonomisk værdiskabelse, vækst og lokale jobs.

Viventes er daglig projektleder på 101 Madoplevelser i Nordsjælland, som er en del af et større projekt “Øget vækst og beskæftigelse gennem fremme af fødevareerhvervet” med støtte fra Region Hovedstaden (ReVUS). Visionen er, at Greater Copenhagen skal blive forvandlet til en international madmetropol, hvilket skaber øget livskvalitet for borgerne og nye forretningsmuligheder inden for turisme og oplevelser for regionens landmænd, fiskere, fødevarevirksomheder, restauratører og kreative iværksættere.

 

Ostebørsens gårdmejeri

Ostebørsens gårdmejeri – Viventes står for konceptudvikling for græsmælk og græsoste.

Ostebørsen er nu flyttet ind i nye lokaler i Vemmelev, med plads til lager, gårdmejeri, ostebutik og café, hvorfra du kan se og opleve en masse om ost. Ostebørsen har en vision om at mad kan produceres og spises lokalt, så der samtidig skabes flere lokale arbejdspladser. Derfor har de gjort plads til et lille mejeri, hvor de i tæt samarbejde med Michael Andersen fra Tøvestensgård, får græsmælk fra naturarealerne i Tude Ådal.Det giver smagfuld og sund mælk, samtidig med at dyrene har det godt.

Viventes har hjulpet Ostebørsen med at skaffe fondsmidler fra LAG Slagelse, Grønne Ildsjæle og Væksthus Sjælland. Projekterne løber i perioden 2016-2017.